2 ud af 26 danske spillefilm er instrueret af en kvinde i år

tirsdag d. 3. januar 2017 kl: 7. 49 Af: Ritzau Fokus
20170103071130424_org
Der er færre kvinder i instruktørstolen på danske spillefilm i 2017, end der var i både 2016 og 2015. Her instruktøren Susanne Bier. Foto: Reuters/Mario Anzuoni

Det er nedslående, at et fåtal af årets danske spillefilm er instrueret af kvinder, mener filmanmelder.

Når rulleteksterne løber over lærredet efter de danske spillefilm, som får premiere i det kommende år, er der langt mellem kvinderne i de tunge kategorier.

Ud af de i alt 26 kommende film er kun to instrueret af kvinder, og bare to film har en kvinde i hovedrollen. Det skriver Berlingske.

Dermed er der færre kvinder i instruktørstolen i 2017, end der var i både 2016 og 2015.

Det Danske Filminstitut (DFI) meddelte i slutningen af 2016, at det vil “fremme mangfoldighed, herunder en større lighed af mænd og kvinder i dansk film overalt i sit virke”.

Fortsat plads til forbedring

Og der er altså fortsat plads til forbedring. Det erkender DFI-direktør Henrik Bo Nielsen, der vil “følge udviklingen tæt” og forsøge at sørge for, at flere kvinder kommer ind.

Der vil dog første være en nogenlunde ligelig fordeling af kønnene om tre til fire år, understreger han.

– Inkubationstiden er jo enormt lang. Om så alle i sidste halvdel af 2015 havde været vildt optaget af at diskutere kvinder bagved og foran kameraet, så ville der gå et par år, før det var noget, der ramte lærredet.

Trolls får endnu en tur i Hollywood

– Man må væbne sig med tålmod, selv om kurven er flad som hjerterytmen på en døende patient, siger Henrik Bo Nielsen til Berlingske.

Antallet af kvinder både foran og bag kameraet i 2017 er nedslående, mener Nanna Frank Rasmussen i Berlingske.

Hun er filmanmelder på Jyllands-Posten og forkvinde i organisationen Women in Film and Television (WIFT), der siden 1999 har arbejdet for at synliggøre kvindernes arbejde i branchen.

– Film er med til at skabe en fælles forståelse af vores samfund. Og desuden betaler kvinder også skat og dermed penge til kulturkronerne, derfor kan man godt kalde det et demokratisk problem, at der ikke er flere kvinder repræsenteret i dansk film.

Sonja Richter: Angstfyldte tider kalder på komediefilm

– Det handler ikke om, at talentet ikke er der. Det ikke bliver lukket ind, siger hun til Ritzau.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu