50 Cent buh’et af scenen

tirsdag d. 31. august 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

50 Cent blev buh’et af scenen og der blev kastet flasker efter rapperen under Carling Festivalen, der blev afholdt i Storbritannien i weekenden. 50 Cent gik på scenen 20 minutter før planlagt og han og bandet blev mødt af en regn af plastikflasker og skældsord: “50 Cent er en idiot”, lød det blandt andet fra publikum.

50 Cent var det eneste rapband på festivalen og gæsterne var tydeligvis heller ikke vilde med rapmusikken. En mand forsøgte at ramme 50 Cent, der rigtigt hedder Curtis Jackson, med en campingstol og selvom Curtis forsøgte at tale publikum til ro, så lykkedes det ikke. Efter at have forsøgt at spille et par numre gav rapperen op og forlod scenen til lyden af publikums buh-råb.

Del din kommentar

Forsiden lige nu