Ambulance med til Oscaruddeling

tirsdag d. 11. marts 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Den 23. marts er der Oscaruddeling, og Catherine Zeta-Jones er nomineret til bedste kvindelige birolle i filmen Chicago. Men hun er også højgravid og bange for, at det 4 timer lange show kan sætte hendes fødsel i gang. Derfor har hun hyret en privat ambulance, der står stand-by under showet, hvis nu hun får veer.

“Der er stor sandsynlighed for, at fødslen kan gå i gang under det timelange show. Især fordi lamperne i loftet gør salen utrolig varm, og fordi højgravide Zeta-Jones vil være meget spændt på, om hun vinder en Oscar. Det kan alt sammen medvirke til at give hende veer”, siger en læge til Movie & TV News.

Del din kommentar

Forsiden lige nu