Angelina er blevet mor igen

fredag d. 16. marts 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

For fjerde gang i sit liv er 31-årige Angelina Jolie nu helt officielt blevet mor. Det skete torsdag, da hun hentede sin adoptivsøn, Pham Quang Sang, på et børnehjem i Vietnam. Lederen af børnehjemmet siger, at Angelina og hendes søn, den fem-årige Maddox, prøvede at blive gode venner med den lille dreng, som var genert og græd da han så de to, som jo for ham stadig er fuldkommen fremmede. Både skuespillerinden og hendes søn gjorde deres bedste for at trøste den skræmte lille dreng, som nu skal være en del af deres familie, som også omfatter adoptivdatteren Zahara og Angelinas biologiske datter, Shiloh Nouvel, som samleveren Brad Pitt er far til.

Prins og popstjerne lader sig teste for hiv

Efter at have opholdt sig på børnehjemmet i ca. en halv time, hvor Angelina og børnene bl.a. blev fotograferet sammen med de ansatte, gik turen videre til det vietnamesiske justitsministerium i Ho Chi Minh City, hvor adoptionspapirerne blev underskrevet. Den lille dreng, som er den Oscarvindende skuespillerindes tredje adoptivbarn, fik ved ceremonien også et nyt navn. Han hedder nu Pax Thien Jolie.

Del din kommentar

Forsiden lige nu