Angelina Jolie har glemt sin datter

torsdag d. 12. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Når man som skuespillerinden Angelina Jolie er mor til hele fire børn og samtidig skal passe både karriere, parforhold og velgørenhedsarbejde, så har man noget at se til. Som bekendt er Angelina for nylig kommet hjem fra Vietnam med sønnen Pax Thien, og det er klart, at hun må bruge tid på at hjælpe ham med at finde sig til rette i de nye omgivelser, og det er noget, som ikke er gået helt gnidningsfrit, hvis man skal tro de seneste rygter fra Hollywood.

I hvert fald forlyder det, at kæresten Brad Pitt er temmelig irriteret på den travle adoptivmor for tiden. Det siges, at hun overøser de tre adopterede børn, Maddox, Zahara og Pax med hengivenhed og opmærksomhed, mens hun nærmest synes at have glemt sin biologiske datter, Shiloh, som Brad er far til. Kilder tæt på storfamilien siger, at det stort set kun er Brad, der tager sig af den lille pige, og forleden blev det angiveligt for meget for ham. Brad pakkede simpelthen en taske og forlod Angie og de tre adoptivbørn og har nu slået sig ned i et af parrets andre hjem med datteren.

Del din kommentar

Forsiden lige nu