Anistons mand droppede audition: Kunne have mødt hende 14 år før

lørdag d. 19. august 2017 kl: 16. 03 Af: Ritzau Fokus
89th Academy Awards - Oscars Vanity Fair Party, Jennifer Aniston
Jennifer Aniston og Justin Theroux var lige ved at møde hinanden allerede i starten af 1990'erne. Foto: Danny Moloshok/Scanpix (Arkivfoto)

Jennifer Aniston og Justin Theroux var lige ved at møde hinanden allerede i starten af 1990'erne.

I skæret af paparazzienes blitzlys kunne hele verden følge med, da skuespilleren Brad Pitt i 2005 gik fra “Venner”-stjernen Jennifer Aniston og i stedet fandt sammen med sin kollega i filmen “Mr. and Mrs. Smith”, Angelina Jolie.

Men havde stjernerne stået en smule anderledes, havde sagen måske været lige omvendt.

Var nær troppet op til audition

Jennifer Anistons mand, Justin Theroux, var nemlig lige ved at troppe op til audition på en rolle i hitserien “Venner”.

Det fortæller han i et interview med magasinet Mr. Porter.

Her er verdens mest indtjenende skuespillerinder

– Jeg kunne ikke tage mig sammen til det. Jeg sov længe den dag, jeg var ikke klar til berømmelsen, siger Justin Theroux om den dag i 1993, hvor han som nytilflyttet til New York droppede en audition til en rolle i hitserien.

Jennifer Aniston og Brad Pitt mødte hinanden i 1998 og blev gift i 2000.

Jennifer og Justin mødtes under filmset

I stedet mødtes Justin Theroux og Jennifer Aniston hinanden i 2007 på settet til filmen “Tropic Thunder”.

De begyndte dog første at gå ud sammen, da de spillede sammen i “Wanderlust” fra 2010, og i 2015 blev parret gift.

I oktober løftede Justin Theroux overfor magasinet People sløret for, hvordan de to skuespillere har et godt ægteskab.

– At være venlig over for hinanden og være venligt stillet over for enhver tænkelig situation er nøglen.

– Der findes ikke perfekte forhold, men derimod par, der er gode sammen. Vi værdsætter hinandens humor, vi respekterer hinanden, og så kommer vi godt ud af det sammen. Det lyder simpelt, men det er sandheden, sagde Justin Theroux dengang.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu