Anmeldelse af “Anklaget”

mandag d. 31. januar 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

“Anklaget” er en feel bad-film, der får dig til at gå og være halv trist resten af dagen. Efter at have set den, er det lige før man fortryder det. Måske havde det været bedre, at man var blevet hjemme. Men samtidig er den forfærdelige historie meget dygtigt fortalt, hvilket også er årsagen til, at den gør så stort indtryk. Og i sidste ende er det vel netop det, som man betaler for, når man går i biografen.

Filmen handler om 14-årige Stine, hendes mor Nina og hendes far Henrik. Nina er en utilnærmelig og indelukket teenager, som forældrene har stadigt sværere ved komme ud af det med. I skolen fortæller hun løgne om, at hendes mor er syg og at hendes far slår hende. En dag betror hun skolepsykologen, at hendes far har misbrugt hende, da hun var yngre og psykologen melder sagen til politiet.

Hvem taler sandt og hvem lyver? Publikum bliver holdt hen i uvished gennem hele filmen. Er Henrik en syg mand, der spiller så godt skuespil, at han får overbevist alle om sin uskyld? Eller er han uskyldig og blevet sendt i fængsel af sin egen forvirrede og løgnagtige teenagerdatter, der er skyld i at han mister sit job, sin anseelse og næsten sit ægteskab?

Sofie Gråbøl: Det er ikke så slemt at blive ældre 12 billeder: Så lækre er de kendtes bodyguards

“Anklaget” handler om helt almindelige mennesker, som dig selv. Det er det mest skræmmende ved den. Vi hører jo jævnligt om pædofoli-sager, hvoraf mange bliver afgjort i en gråzoner af skønsmæssige domme og vurderinger af kærlighed, løgne og hævn. “Det kunne ske for dig” tænker man, efter at have set filmen, “og hvad fanden ville du så gøre?”

Hvis filmen skulle bedømmes efter dens evne til at muntre publikum op, så ville den ikke få en eneste stjerne. Men dens samlede kvaliteter er alligevel en lille håndfuld stjerner værd, så den får 4 ud af fem mulige stjerner.

Del din kommentar

Forsiden lige nu