Anmeldelse af Dogville

tirsdag d. 3. juni 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Hvis du ikke bryder dig om fremmede og sære oplevelser, så bliv hjemme og lej en video. Dogville vil helt sikkert leve op til manges fordomme, for kulisserne består kun af de her hvide kridtstreger på gulvet. Hvis din fantasi ikke rækker til at forvandle kridtstreger til husmure, hunde og stikkelsbærbuske, så bliver du med garanti skuffet over filmen.

Men hvis det lykkedes for dig, at vænne dig til de ekstremt enkle kulisser og selv bygge billederne op inde i dit hoved, så vil du få en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Fordelen ved formen er, at man tvinges til at fokusere på skuespillet, uden at blive distraheret af f.eks. udsigten i baggrunden. Det virker godt, men kun fordi skuespillet er af meget høj kvalitet.

Handlingen bygges op omkring Grace, der ankommer som flygtning til den lille fattige by Dogville. Byens forfatterspire overtaler indbyggerne til at skjule hende, mod at Grace arbejder for dem. Det tegner sig i begyndelsen rosenrødt, men langsomt kræver indbyggerne mere og mere af hende og hun ender som byens fælles ejendom og som slave af indbyggernes behov.

One Direction-stjerne skal være far med popstjerne Lille prins har rund fødselsdag

Slutningen er overraskende og helt nødvendig for at filmen hænger sammen. Det er en slutning, som man ikke kan gætte på forhånd, men hvor man alligevel bagefter sidder og tænker, at den ikke kunne være endt på andre måder.

Et minus ved de teateragtige kulisser er, at de ikke helt formår at udtrykke den voldsomme nød og fattigdom, som er en af årsagerne til, at Dogvilles indbyggere opfører sig som de gør. Forlad derfor ikke biografen, før du har set de billeder, som følger rulleteksterne til sidst. De giver et billede af, hvordan man kunne forestille sig Dogville. Men selv om filmen måske kunne være blevet endnu bedre, hvis der havde været virkelighedstro omgivelser, så ville det have betydet , at vi var gået glip af et modigt eksperiment.
Det interesante ved Dogville er ikke, hvordan den kunne være blevet, men at den er lykkedes i den form, den fik og at der dermed igen er peget på de ubegrænsede muligheder, der findes indenfor filmkunsten.

Del din kommentar

Forsiden lige nu