Anmeldelse af The Missing

fredag d. 20. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

The Missing er ikke nogen stor film, men ganske udmærket underholdning for et par timer. Filmen foregår i slutningen af 1800-tallet langt ude på prærien, hvor Maggie (Kate Blanchett) lever alene med sine to døtre og en uofficiel kæreste. En dag ridder kæresten og de to piger af sted for at se til Maggies køer, men de vender ikke tilbage. Maggie tager ud for at lede efter dem og finder kun sin yngste pige i live. Hendes kæreste har fået en grusom død og den ældste datter har indianerne taget med sig.

Her starter jagten på den forsvundne datter, en jagt der er hele filmens drivkraft. Kate får uventet hjælp af sin far, der stak af mens hun var lille, men nu er dukket op igen. Filmen fortæller derfor også historien om hans forsøg på at opnå forsoning og hendes kamp mod det had, som hun har dyrket til ham, siden hun var lille.

The Missing bliver ind i mellem en anelse for fantasifuld, hvilket er ret ærgerligt. Man skulle tro, at en forsvunden datter, en hjemvendt far og en flok skruppelløse indianere skulle være nok ingredienser til at en lave en udmærket film. Desværre er der også blevet tilsat en dosis overtro, en åndemaner og en hjælper i form af en fugl. Det gør ikke filmen mere spændende, men blot mindre troværdig.

Prinsesses mand melder fra til juletradition Eksperterne skred: Diana og Dennis overholdt ikke aftale

Der er ingen store overraskelser i The Missing. Da handlingen først er sat i gang, er den også lagt fast. Selvfølgeligt redder de den forsvundne pige. Selvfølgeligt forsones far og datter og selvfølgeligt skal faren bøde for, at han svigtede sin familie. Alligevel holder filmen dig vågen. Jagt-temaet holder den i gang, for det er svært at kede sig, når man flyver henover prærien på hesteryg. Sammen med de smukke scenarier af store åbne vidder og ufremkommelige bjerge gør det The Missing til en film, der formår at hæve sig lige op over middel.

Ud af fem mulige får The Missing derfor tre stjerner * * *

Del din kommentar

Forsiden lige nu