Anmeldelse: Elsker Dig For Evigt

fredag d. 6. september 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Handling
Lægen Niels (Mads Mikkelsen) er gift med Marie (Paprika Steen), og de har tre børn sammen. Cæcilie (Sonja Richter) er kæreste med Joachim (Nikolai Lie Kaas), og de skal snart giftes. Men så kører Marie ind i Joachim, der bliver lam fra halsen og ned. Niels trøster Cæcilie, og deres forhold udvikler sig til en kærlighedsaffære, hvor Niels lyver for sin familie for at være sammen med sin elskerinde, og det er ikke en holdbar situation for nogen. Derfor skal der findes ud af, hvem der for alvor elsker hvem, og hvem der vil gøre hvad for at få sin elskede.

En fattig dogmefilm
Elsker Dig For Evigt er en dogmefilm, instrueret af Susanne Bier. Hun har før lavet film med kærligheden som omdrejningspunkt (Den Eneste Ene), men denne gang er det en drama, og ikke en komedie, vi er vidne til. Man bliver hurtigt fængslet af det dilemma, som Niels befinder sig i, da han møder Cæcilie, og handlingen holder også hele vejen hjem. Men den mangler noget. Der mangler bi-historier og interessante biroller. Birthe Neumann og Niels Olsen er de eneste bud på lidt afveksling, men det er ikke nok. Historien i Elsker Dig For Evigt er skåret helt ind til benet, og det er for fattigt.

Sofie Gråbøl: Det er ikke så slemt at blive ældre

Garvede skuespillere
Filmens styrke er de fire hovedrolleindehavere. Populære og talentfulde Mads Mikkelsen leverer varen som lægen Niels, der bliver besat af Cæcilie. Paprika Steen fremstiller den forurettede hustru Marie på en troværdig måde, og Nikolaj Lie Kaas spiller fremragende som den sengeliggende Joachim. Til trods for at han spiller lam, formår han at frembringe en hjerteskærende mimik hos en realistisk vred, ung mand. Og så er der Sonja Richter i rollen som Cæcilie. Hun kaldes allerede Danmarks nye stjerne, og der er noget om snakken. Hun spiller til fulde op til sine kollegers præstation.

12 billeder: Så lækre er de kendtes bodyguards

Vurdering
Elsker Dig For Evigt har gode chancer for at blive et nyt dogmehit, men det skyldes især, at Mads Mikkelsen er så populær, at han kan trække halvdelen af landets befolkning op af sofaen og ind i biografen. Man får også en okay film for biografbilletten, men heller ikke mere.

3

Del din kommentar

Forsiden lige nu