Anmeldelse: I Am Sam

fredag d. 10. maj 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Sam Dawson er udviklingshæmmet og enlig far til en sød datter. Lucy er 7 år gammel og ved at overhale sin far i udvikling, og det får de sociale myndigheder til at gribe ind og tvangsfjerne Lucy. Den søde og ærlige Sam henvender sig til den travle advokat, Rita Harrison, der noget modvilligt påtager sig sagen. Det bliver en svær sag i retten, men inden den er omme, har alle involverede lært noget af Sam.

Sean Penn spiller den retarderede Sam, og det fik han en Oscarnominering for. Han tabte Oscarkampen til Denzel Washington, måske fordi Penns fremstilling af den retarderede Sam har uhyre ligheder til Dustin Hoffmanns rolle i Rainman. Det er set før.

Her er holdet til "Elf" i Tivoli

Det er det gennemgående i filmen: Der er ikke noget galt med den, men det hele er set før; den travle advokat, der har bøvl på hjemmefronten, den søde datter, der slet ikke har ladet sig mærke af, at mor er stukket af, og far er retarderet. De sjove venner, der kun er det. Sjove.

Tilbageblik: Disse sangere mistede vi i 2016

Michelle Pfeiffer spiller den travle karrierebevidste advokat, Rita og i andre roller ses Dianne Wiest og Laura Dern. I Am Sam er en følelsesladet urealistisk familiefilm, der bedst vil holde publikums opmærksom fanget, når den engang bliver vist en søndag eftermiddag i tv.

3 *** ud af 5 mulige

Del din kommentar

Forsiden lige nu