Anmeldelse: Road to Perdition

fredag d. 20. september 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Handling
Året er USA 1931, en tid hvor gangsterne herskede. Mike Sullivan (Tom Hanks) arbejder som loyal lejemorder for den magtfulde gangster John Rooney (Paul Newman). Mike er gift og har to sønner, og en aften gemmer sønnen Michael Jr. sig i faderens bil og bliver vidne til et mindre blodbad. Derfor bliver Mike nødt til at flygte med sin søn, fordi hele gangsterverdenen er ude på at gøre ham tavs. Mike og søn tilbringer 6 uger på farten, og et smukt far-søn forhold begynder at spire.

Gode navne
Road to Perdition er instrueret af Sam Mendes, der vandt en Oscar for American Beauty. I denne film skaber han en dunkel stemning fra første billede ved hjælp af musik og regnfulde billeder. Derudover har Mendes en yderst velspillende Tom Hanks i hovedrollen at arbejde med, og det formår han at udnytte. Det er forfriskende at se Tom Hanks i en rolle, hvor han spiller kompliceret skurk og tavs fader på samme tid. Samspillet mellem Tom Hanks og Paul Newman er overbevisende, men det er den 15-årige Tyler Hoechlin som Michael Jr., der tager teten. Han spiller fremragende op mod Hanks, og de to får skabt et sørgeligt og medrivende far-søn forhold. Tyler Hoechlin bliver et stort navn i fremtiden, hvis han vil lave flere film. Og medmindre han løber ind i alvorlig acne, vil han også blive et nyt teenageidol.

Sofie Gråbøl: Det er ikke så slemt at blive ældre

Store roser
Filmen er blevet sammenlignet med Godfather-filmene og udråbt som kommende Oscarfilm, med både Sam Mendes og Tom Hanks som storfavoritter. Det er også en god film, men ikke SÅ god, at den vil skrive filmhistorie. Til det skal der være lidt flere og længere replikker. Road to Perdition er en voksenfilm, velspillet og underholdende, og den er bestemt værd at se.

12 billeder: Så lækre er de kendtes bodyguards

4 **** ud af 5 mulige

Road to Perdition har premiere 20. september

Del din kommentar

Forsiden lige nu