Anmeldelse: Scooby-Doo

fredag d. 2. august 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Handling
Hunden Scooby-Doo og hans fire venner, Fred, Daphne, Shaggy og Velma, befinder sig på Skrækkens Ø, hvor de skal opklare et mysterium. Ejeren af Skrækkens Ø hedder Mondavarious, og han er bange for, at hans feriested er hjemsøgt af spøgelser. Derfor indleder Scooby-Doo og banden en avanceret spøgelsesjagt…

Buffy og Mr. Bean i Scooby-Doo
Da det første afsnit af Scooby-Doo tegneserien kørte over de amerikanske tv-skærme i 1969, blev en animeret legende født. Producer Charles Roven har nu filmatiseret de kendte figurer med hjælp fra nogle af Hollywoods lovende unge skuespillere, blandt andet kæresteparret Sarah Michelle Gellar (kendt som vampyrjægeren Buffy) og Freddie Prinze Jr.

Rollen som Mondavarious spilles af Rowan Atkinson, men han har svært ved at ryste Mr. Bean-imaget af sig, og det er en ulempe for filmen. Hunden Scooby-Doo er stadig animeret, dog med nutidens nyeste animationsteknik, men det fungerer ikke helt, simpelthen fordi den oprindelige tegneseriefigur var meget bedre.

Louise Wolff er nybagt mor: -Jeg græder over ingenting

Børnefilm
Scooby-Doo er en blanding af karikerede figurer med stift sprog og ren bøvse-prutte humor, der ikke fungerer efter hensigten. Man ved ikke, om man skal grine eller græde, de 85 minutter filmen varer. Derimod er man ikke i tvivl om, at filmen mere henvender sig til børn og barnlige sjæle end til voksne. Som børnefilm er den til gengæld tæt på at være fremragende, og det var sådan, filmen skulle have været markedsført i Danmark.

Alt i alt
Filmen anbefales varmt til de 10-15 årige, for de vil få sig et godt grin. Alle andre vil ikke få så forfærdeligt meget ud af Scooby-Doo.

Splittelse i kongefamilien: Joachim dropper mor

2 ** ud af 5 mulige

Foto copyrigth: Sandrew Metronome

Del din kommentar

Forsiden lige nu