Anmeldelse: Spy Game

fredag d. 25. januar 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

I Spy Game spiller Robert Redford CIA-agenten Nathan Muir, der står foran sin pension, da han finder ud af, hans lærling er taget til fange i Kina. Tom Bishop (Brad Pitt) er sigtet for spionage og vil blive henrettet i Kina inden 24 timer. Muir iværksætter derfor en snedig plan for at befri sin ven og lærling, men han skal kæmpe mod egne rækker, fordi CIA er villige til at ofre Bishop, så forholdet mellem USA og Kina ikke forværres.

Spy Game er en rigtig god spionthriller, og det er Robert Redfords film. Han spiller overbevisende som den mest snedige og garvede CIA-agent. Samspillet mellem Redford og Pitt fungerer optimalt, og det skyldes måske, at de har arbejdet sammen før. Redford instruerede Pitt i A River Runs Through It i 1992.

Legendarisk astronaut er død Kendt rock-musiker død: Tabte kampen til kræft

Spy Game er instrueret af Tony Scott, der også stod bag Top Gun, Frækkere end politiet tillader 2 og Enemy of the State. Han har fået Spy Game til at hænge perfekt sammen, selv om filmen springer i tid og sted. Derudover benytter han sig af et stærkt virkemiddel; der er underlægningsmusik igennem hele filmen, og det er med til at understøtte den spændende udvikling.

4 **** ud af 5 mulige

Del din kommentar

Forsiden lige nu