Anmeldelse: The Scorpion King

torsdag d. 25. april 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Historien foregår i Egypten, længe før pyramiderne blev bygget. Den stolte kriger Mathayus bliver hyret til at slå den onde Memnon ihjel, fordi hans krigere underkuer det egyptiske folk. Memnons succes skyldes, at han bruger troldkvinden Cassandra til at forudsige, hvornår hans krigere skal slå til. Mathayus kidnapper troldkvinden for at lokke den onde Memnon ud i en kamp på liv eller død. Den der overlever kampen, vil blive Egyptens første konge, The Scorpion King.

I hovedrollen som Mathayus ses den kendte fribryderstjerne, The Rock. Han gentager sin rolle som The Scorpion King, efter han medvirkede i filmen Mumien Vender Tilbage. Denne film fortæller, hvordan han blev The Scorpion King og foregår før Mumien-filmene.

The Scorpion King er en actionfilm, ikke med skydevåben, men med bue og pil og store sværd. Replikkerne er rene actionklicheer, og som publikum kan man sagtens gætte, hvem der siger hvad, – før det bliver sagt. Filmen giver begge køn noget at se på. Den smukke troldkvinde og et stort harem fyldt med skønne kvinder skal nok fyre op under det mandlige publikum, og The Rock og Michael Clarke Duncan (Den Grønne Mil) har så store kroppe med tilhørende svulmende brystkasser, at selv Pamela Andeson vil føle sig lille i den sammenhæng.

Louise Wolff afslører: Det skal datteren hedde!

The Rock overlever på sin fysik og sin erfaring som bryder mere end på sit skuespil. Alligevel er han i USA udråbt som den næste store actionstjerne, og det kan man faktisk godt forstå. Han minder i høj grad om Arnold Schwarzenegger i Conanfilmene, og The Rock har den fordel, at han allerede kan tale engelsk.

Gadegaard afslører MGP-sandhed: -Jeg blev ked af det

Hvis man er forberedt på, at The Scorpion King er ren tju-bang underholdning uden nogen form for filmkunst, bliver man ikke skuffet.

3 *** ud af 5 mulige

Del din kommentar

Forsiden lige nu