Annette Heick i sorg: Tak for opbakningen

tirsdag d. 20. december 2016 kl: 11. 57 Af: Ritzau Fokus

Annette Heick takker for støtten, efter hun og manden mistede deres nære ven, betjenten Jesper Jul.

De seneste to uger har været hårde at komme igennem for skuespillerinde Annette Heick og hendes familie.

6. december mistede familien nemlig en nær ven, da betjenten Jesper Jul blev skudt i hovedet foran politistationen i Albertslund og efterfølgende døde af sine kvæstelser.

Fredag deltog familien i bisættelsen af den 43-årige politibetjent, som Annette Heicks mand, kokken Jesper Vollmer, har kendt siden barndommen.

Takker for støtten

I et nyt opslag på det sociale medie Instagram takker Annette Heick for den støtte, der er væltet ind til hende og familien i den svære tid.

De største hits bliver til ny teaterkoncert

– Tak for mange søde beskeder og for opbakning i denne meget tunge periode. Vi skal nok lige bruge noget tid på at finde tilbage igen, skriver Annette Heick i opslaget, hvor hun også har delt et billede af sig selv.

På billedet forsøger Annette Heick at fremtvinge et lille smil på trods af de sørgelige omstændigheder.

Hun undskylder også, at hun har forsømt at besvare de mange mail, som er tikket ind med hilsner de seneste uger.

Det er ikke første gang, Annette Heick skriver om tabet af Jesper Jul på Instagram. På selve dagen, hvor betjenten gik bort, skrev hun følgende:

– Sorg har fyldt meget i vores liv de senere år. Men i dag… Det er ikke for at udstille hele mit følelsesliv her, men somme tider er sorgen så stor og ubærlig, at man blive vanvittig af at sidde med den alene.

Læs hele Annette Heicks Instagram-opslag her:

TAK ❤️ for mange søde beskeder og for opbakning i denne meget tunge periode. Vi skal nok lige bruge noget tid på at finde tilbage igen. Om lidt har jeg min sidste koncert i år, og så skal jeg bruge nogle dage på at komme igennem de bunker af mails, der ikke er blevet besvaret de seneste uger. Jeg undskylder, hvis din er en af dem. Glædelig fjerde søndag i advent 🕯🕯🕯🕯

A photo posted by Annette Heick 🎶 (@annetteheick) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu