Barrymores frygt

søndag d. 6. maj 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Drew Barrymore var så nervøs for rollen i sin seneste film, Lucky You, at hun insisterede på at tage sangtimer i fem måneder, inden optagelserne gik i gang. Hun skulle nemlig spille en sanger, som optræder i Las Vegas, og hun har tidligere haft nogle dårlige oplevelser med at skulle synge på film.

Barrymore fortæller, at frygten for at dumme sig stammer helt tilbage fra 1996, da hun medvirkede i Woody Allens musical-film Everyone Says I Love You, hvor hun var den eneste medvirkende, hvis stemme blev dubbet. Og det har irriteret hende lige siden.

“De sagde bare, ‘Det er horribelt, du kan slet ikke synge,’ og jeg tænkte; ‘OK, du vil jo nødig fyres.’ Det plagede mig i 10 år, fordi jeg bare accepterede det og ikke så frygten i øjnene. Med lidt øvelse og vilje kunne jeg havde gjort det, og det har altid plaget mig, at jeg ikke prøvede nok.”

Susanne Bier overrækker hæderspris til Pierce Brosnan Swinger-Ole gift: Nu fik han sin Gitte!

Om oplevelsen på den seneste film fortæller Drew, at hun var rigtig nervøs, da hun skulle synge første gang, men instruktøren, Curtis Hanson, støttede hende.

“Jeg stortudede, for jeg var sikker på, at det ville være som dengang med Woody Allen igen. (Curtis Hanson) lyttede bare til mig, og så sagde han; ‘Du skal nok klare det,’ og det gjorde jeg så også.”

Del din kommentar

Forsiden lige nu