Beckhams ægteskab i fare

tirsdag d. 14. september 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Selvom Victoria og David venter deres tredje barn sammen, så knager deres ægteskab og deres forhold truer med at falde fra hinanden. Venner af parret fortæller, at det står så galt til, at de har overvejet, at blive separeret for en periode. “David skændtes med Victoria forrige mandag. Han råbte: Jeg klarer det ikke længere. Du ødelægger mit liv. Lad mig være i fred”, fortæller kilden.

“De fleste af deres skænderier er over telefonen, for de er næsten aldrig sammen. De er kun sammen når de skal promovere noget eller vise sig frem”, mener kilden. Parret blev sidst set sammen på Hard Rock Cafe’ i Madrid for to uger siden. De bor sammen i Madrid, men Victoria flygter eftersigende så ofte hun kan fra byen. Hun er blevet advaret mod at rejse så meget frem og tilbage, når hun er gravid, men har fortalt sine venner, at hun ikke orker at være sammen med sin mand.

Del din kommentar

Forsiden lige nu