Beckinsale sagde ja

tirsdag d. 11. maj 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Kate Beckinsale giftede sig i lørdags med sin kæreste, instruktøren Len Wiseman. Brylluppet var meget enkelt og intimt, fortæller Beckinsales talsmand. Det blev holdt på det luksuriøse Bel-Air Hotel i Los Angeles. Beckinsale blev gift i en brudekjole, som var lavet af den kendte designer, Very Wang.

Beckinsale er for tiden aktuel i vampyrfilmen “Van Helsing”. Len Wiseman debuterede som instruktør, da han lavede filmen “Underworld”. Før det har han blandt andet lavet musikvideoer for En Vogue og Megadeth. Han skal snart i gang med at instruere en ny film, som Beckinsale skal spille hovedrollen i. Filmen har ikke fået nogen titel endnu.

Del din kommentar

Forsiden lige nu