Første interview i to år: Bill Cosby afviser at vidne

torsdag d. 18. maj 2017 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
Bill Cosby afviser at vidne
Flere end 50 kvinder har anklaget Bill Cosby for seksuelle overgreb. Foto: Scanpix (Arkivfoto)

Skuespiller Bill Cosby afviser at vidne i retten til sit eget forsvar mod anklagerne om seksuelle overgreb.

Den tidligere så folkekære skuespiller og komiker Bill Cosby står i øjeblikket i det, der må betegnes som sit livs krise.

Den 79-årige “The Cosby Show”-stjerne har en række alvorlige anklager om seksuelle overgreb hængende over hovedet.

Afviser at vidne

Men nu afviser han at forsvare sig selv i retten.

Det skete i et interview med CNN tirsdag, der blev sendt på radiokanalen SiriusXM POTUS. Interviewet er det første, skuespilleren har givet offentligt i to år.

Her afviser komikeren at vidne i retten med den begrundelse, at han ikke ønsker at deltage i den del, hvor han skal krydsforhøres af anklageren af frygt for at blive misforstået.

– Hvad folk ønsker at sige, hvad folk ønsker, du skal sige, og hvordan de manøvrerer. Ja, jeg har advokater til at beskytte mig, siger Bill Cosby i interviewet og tilføjer:

Dommer sætter dato på sexsag mod Bill Cosby

– Men jeg ønsker bare ikke at sidde der og være nødt til at regne ud, hvad jeg mener, der er et sandfærdigt svar, i forhold til om jeg kommer til at åbne Pandoras æske.

Over 50 anklager

Flere end 50 kvinder har anklaget Bill Cosby for overgreb.

Mange påstår, at han bedøvede dem med piller og misbrugte dem seksuelt.

Selv forklarer Bill Cosby de mange anklager med, at kvinderne har ønsket at begå karaktermord på ham.

Han ønsker dog i interviewet ikke at komme nærmere ind på, om han mener kvinderne lyver, da han snart skal tilbage i retten.

Bill Cosby erklærer sig uskyldig i alle anklager mod ham.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu