Blev voksen med Frodo

tirsdag d. 9. december 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Elijah Wood var kun 18 år, da optagelserne af Ringenes Herre begyndte. Da han satte sig ind i flyet til New Zealand første gang, havde han endnu ikke læst Ringenes Herre-bøgerne, men havde alligevel sagt ja til at bruge de næste mange år af sit liv på at filmatisere dem.

Se billederne: Her er kronprinsens barske tur

Det var også første gang, at han skulle bo selv og være væk fra sin familie i længere tid: “Det var første gang, at jeg boede hjemmefra alene. Jeg var 18 år, da vi begyndte optagelserne og næsten 21 da den første film kom ud. Nu er jeg snart 23. Personligt mener jeg, at mange af indtrykkene, som du får i de år kommer til at forme dig. New Zealand definerede hvem jeg var”, fortæller han.

Bitter strid brudt ud mellem Fie og Caroline

Det har også været meget hårdt arbejde ind i mellem, men Elijah fortryder ikke et sekund, at han valgte at medvirke i trilogien: “Vi arbejdede 15-16 timer seks dage i ugen. Jeg kan huske en periode, hvor vi gjorde det samme 12 dage i træk. Vi tænkte at efter dette, er vi forberedte på hvad som helst der måtte komme af jobudfordringer i fremtiden”, ler han.

Del din kommentar

Forsiden lige nu