Bobby Brown sigtet for vold

torsdag d. 11. december 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

I går besluttede politiet i Fulton County i Atlanta, at rejse sigtelse mod rapperen Bobby Brown, fordi han havde banket sin kone, Whitney Houston. Det skete i søndags, hvor politiet rykkede ud til parrets hjem, efter at Whitney havde ringet til dem og bedt om hjælp, fordi Bobby var voldelig overfor hende.

Bobby var forsvundet, da politiet ankom i søndags, men har siden frivilligt henvendt sig til ordensmagten. Whitney var sammen med Bobby, da han meldte sig og efter forhøret forlod de politistationen sammen ledsaget af hver deres advokat. Bobbys advokat, Maurice Bennet, har på parrets vegne udtalt, at de “ønsker at løse problemerne imellem sig alene”. Det er dog ikke sikkert, at de for lov til det, for ifølge politiet, så skal Bobby møde op i retten d. 7 januar, hvor sagen vil blive afgjort.

Del din kommentar

Forsiden lige nu