Brandos arvinger slås

tirsdag d. 6. juli 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Marlon Brandos arvinger tror ikke på, at han ikke efterlod sig nogen formue ved sin død. Arvingerne består af tre ekskoner og femten børn, som er født både inden og udenfor ægteskaberne og de vil alle sammen have en del af kagen. “Børnene er allerede begyndt at skændes om ejendele og værdier. Der er opsat vagthold udenfor hans hus”, fortæller en ven af familien.

To dage før Brandos død blev der, i en biografi om skuespillerlegenden, fremsat påstande om, at han var gået fallit og boede i en etværelses lejlighed. Både Brandos advokat og hans venner hævder dog, at dette ikke er sandt. De siger, at hans hus i Beverly Hills har en værdi af mindst 20 millioner dollars og at han desuden også ejede en øgruppe i Polynesien. Øerne skal have en værdi af 200 millioner dollars, så det ser ud til, at der bliver nok at slås om for hans arvinger.

Del din kommentar

Forsiden lige nu