Britney fornærmede kok

mandag d. 20. december 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Mesterkokken Julian Serrano er rasende på Britney Spears. Han arbejder i det fornemme hotel Bellegios restaurant i Las Vegas, som Britney besøgte for nyligt. Britney bestilte en særlig bøf-ret, der kostede cirka 900 kroner. Da hun fik retten serveret, tog hun straks tallerkenen og satte den ned på gulvet, så hendes hund kunne spise det.

Det blev kokken dødfornærmet over. Særlig fordi hunden kun lige smagte på maden og ikke engang gad spise op. “Serrano havde ingen anelse om, at han spildte sit talent på en hund. Havde han vist hvem bøffen var til, så havde han nægtet at servere den. Julian Serrano laver ikke hundemad”, udtaler hotellets talsmand.

Del din kommentar

Forsiden lige nu