Britney inspirerer Versace

torsdag d. 3. oktober 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Selv om Britney Spears holder et halvt år fri fra arbejde, ligger hun bestemt ikke på den lade side. Hun har lige været i Italien for at besøge sin nye veninde, modeskaberen Donatella Versace. Da Versace skulle holde modeshow i Milano, var Britney Spears på scenen til ære for fotograferne, inden showet startede, og her fortalte Donatella Versace, at Britney havde inspireret hende til den nye kollektion.

“Britney synger og danser. Hun er ung og smuk og succesrig, og mit tøj passer til hende. Mit tøj er meget ungdommeligt, rock’n’roll-agtigt og ikke mindst meget Britney-agtigt”, sagde Donatella Versace. Den tale gjorde Britney helt flov, og hun sagde bagefter, at hun var meget beæret over talen og glad for, at hun havde fået lov at komme på besøg i Donatella Versaces hjem.

Del din kommentar

Forsiden lige nu