Britney sagsøger New York Post

mandag d. 19. juli 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Britney Spears vil sagsøge avisen New York Post, der har beskyldt hende for at være dranker. Påstanden om Britneys druk kom efter at avisen i torsdags bragte et billede af Britney på vej ud af en spiritusforretning, i færd med at drikke af hvad der lignede en miniflaske med whisky. Avisen beskrev billedet som “chokerende” og tog det som et tegn på, at Britney Spears havde mistet selvkontrollen, og end ikke kunne vente til hun kom hjem, før hun var nødt til at drikke.

Sofie Gråbøl: Det er ikke så slemt at blive ældre

Det viste sig dog at flasken indeholdt flydende ginseng, og at Britney Spears overhovedet ikke havde købt alkohol i forretningen. Derfor vil hun nu lægge sag an mod avisen, formentlig i millionklassen, medmindre den bringer en rettelse af artiklen, samt en undskyldning og økonomisk oprejsning til hende.

Del din kommentar

Forsiden lige nu