Caroline Wozniacki går med tanker om karrierestop

torsdag d. 1. december 2016 kl: 7. 37 Af: Ritzau Fokus

Uden at sætte en konkret tidshorisont på erklærer Caroline Wozniacki, at hun overvejer tennisfremtiden.

Caroline Wozniacki har tidligere fortalt om, hvad hun gerne ser livet indeholde, når tenniskarrieren en dag er slut.

Har en idé om hvornår det er slut med tennis

I et interview med et tennismagasin siger hun nu, at hun efterhånden har skudt sig ind på, hvornår karrieren på banen skal have en ende.

– Man ved det jo aldrig med sikkerhed, og tingene kan altid forandre sig, men inde i mit hoved ved jeg nogenlunde, hvornår jeg vil stoppe, siger Caroline Wozniacki til magasinet Tennis-head, skriver Ekstra Bladet.

Wozniackis far luftede karrierestop i september

I forbindelse med grand slam-turneringen US Open sagde hendes far og træner, Piotr Wozniacki, i september til samme avis, at hun muligvis ville stoppe allerede efter 2016-sæsonen.

Wozniacki bruger paryk: Så kan jeg gå i fred og ro

– Jeg ved ikke, om Caroline kun spiller resten af sæsonen, eller om hun spiller en til.

– Det har vi ikke taget nogen endelig beslutning om. Men som jeg forstår hende, så bliver det ikke en lang karriere. Hun vil tage det næste skridt og kigge fremad mod nye ting, sagde Piotr Wozniacki dengang.

Se billedet: Kæresten bakker Wozniacki op

Forinden havde Caroline Wozniacki i magasinet Players Tribune skrevet et åbent brev til sit yngre jeg. Brevet indeholdt blandt andet gode råd til overvejelserne om livet efter tenniskarrierens afslutning.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu