Christopher under kniven: Sådan gik operationen

onsdag d. 30. november 2016 kl: 8. 50 Af: Ritzau Fokus

Den populære sanger er blevet opereret for en polyp på stemmebåndet, og heldigvis forløb operationen fint.

Christopher storhitter med numre som “Tulips”, “Told You So” og “CPH Girls”, men i øjeblikket har en polyp på det ene stemmebånd sat en midlertidig stopper for sangerens serenader.

Stemmebåndssygdommen har betydet, at den 24-årige popprins måtte opereres.

Sådan gik operationen

På Instagram fortæller musikeren nu, at indgrebet tirsdag heldigvis forløb fint.

– Alt er godt, skriver han under hashtagget “post operation” (efter operation, red.) til fotoet, hvor han sidder storsmilende i en lænestol med hænderne foldet om nakken, mens han kigger sin helt egen private sygepasser, modelkæresten Cecilie Haugaard, dybt i øjnene.

Over 300 såkaldte “Stopher-lovers”, som sangerens hengivne fanskare kalder sig, sender masser af hilsner om god bedring mod musikeren, mens over 19.000 har liket billedet.

Skal holde stemmen i ro

Polyppen på stemmebåndet og den efterfølgende operation har medført, at den populære hjerteknuser skal holde stemmen i ro en måneds tid.

Det har betydet, at Christophers navn måtte fjernes på plakaten til TV 2’s nytårskoncert, “TV 2 Playlisten 2016”, som blev optaget 24. november.

Christopher står også blandt de optrædende til “DR’s Store Juleshow” i Koncerthuset 17. december, men om musikerens stemme er kommet sig nok til at kunne synge der er endnu ikke udmeldt.

Rørte kendte rækker ud til Aleppos børn

Se billedet her:

All good 👌🏽🙊🔕 #postsurgery

A photo posted by Fesmo Lund (@christophermusiccom) on


Christopher hopper ud i det ukendte

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu