Clapton har fået en datter

fredag d. 4. februar 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Eric Clapton blev far for femte gang i søndags, da hans kone fødte en lille pige på et sygehus i London. Clapton er nu 59 år, mens hans kone Melia McEnery er 28 år. Fødslen forløb uden problemer: “Alt står godt til med mor og barn. Eric var med under fødslen”, fortæller en kilde til avisen The Sun.

Clapton og Melia har i forvejen to børn sammen, nemlig Julia Rose på tre år og Ella på to. Desuden har Clapton endnu en datter, Ruth, fra et tidligere forhold. For 13 år siden mistede guitarlegenden sit andet barn fra det første forhold. Hans søn, der dengang var fem år gammel, faldt ud af et højhus i New York og døde. Claptons nummer “Tears In Heaven” handler om tabet af drengen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu