Clooney starter indspilninger

tirsdag d. 20. januar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Indspilningerne til George Clooneys nye film, The Jacket, er lige begyndt, og de steder indspilningerne tager sted, er ikke til at spøge med. Indspilningerne startede nemlig på et nedlagt psykiatrisk hospital i Broxburn i Skotland. Clooney producerer filmen sammen med Steven Soderbergh, men vil ikke selv spille med i filmen.

I hovedrollerne finder man Keira Knightley, kendt fra Pirates Of The Carribean, og Adrien Brody, kendt fra Pianisten. Brody spiller en veteran fra Golfkrigen, der prøver at undslippe dødsstraf ved at bruge sine synske evner da han er i fængslet. Myndighederne i det skotske distrikt er meget begejstrede for, at Clooney valgte lige netop denne lokation til indspilningerne. De håber at dette vil bringe flere turister til stedet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu