Coca-Cola standser Jesus

onsdag d. 4. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Efterhånden har vi vænnet os til, at diverse religiøse grupper klager, når nogen vil lave en film om Jesus, men en ny italiensk film er bleve forsinket af en klage fra læskedrik-giganten Coca-Cola, som synes, brugen af deres produkt er særdeles upassende.

Det drejer sig om filmen Syv Kilometer fra Jerusalem, som handler om en reklamemand i krise. Så møder han en mand, som tilsyneladende er Jesus, og da denne på et tidspunkt drikker af en dåse Coca-Cola, mener reklamemanden selvfølgelig, at det er alletiders reklame for brandet.

Channing Tatum hylder sin kone: -Jeg er heldig Syg kronprinsesse aflyser udlandsrejse

Det er denne scene, som firmaet nu har bedt filmens producer klippe ud, da man som sagt ikke mener, det er passende, at en Jesus-figur reklamerer for Coca-Cola – og desuden havde man ikke spurgt om lov, før man anvendte navnet på denne måde.

Nu skal filmen klippes om, og det betyder, at den ikke kan få premiere i påsken, som det ellers var planen – det forlyder at der nu kan gå op til tre uger, før filmen kommer op i biograferne.

Del din kommentar

Forsiden lige nu