Courtney Love i American Idol

onsdag d. 7. februar 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Først gik der rygter om, at Courtney Love skulle være en del af det faste dommerpanel i TV-showet American Idol, men så gik produceren ud med en dementi af det rygte. Nigel Lythgoe sagde, at nogen måtte have udgivet sig for at være ham – for han havde aldrig talt med sangerinden.

Nu viser det sig så, at der faktisk var noget om snakken, for Courtney Love er nemlig blevet spurgt, om hun vil være gæstedommer i en enkelt episode af det populære talentshow. Det drejer sig om en episode, hvor deltagerne hylder bandet Nirvana, hvor Loves afdøde mand, Kurt Cobain, var forsanger. Som hans enke ejer hun nemlig rettighederne til bandets sange, og så tænkte man, at det nok var lettest at få tilladelse til at bruge sangene i showet, hvis man bad Courtney om at medvirke.

Del din kommentar

Forsiden lige nu