Cruise lod kæresten blive hjemme

mandag d. 13. juni 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Japanerne fik ikke lov til at se Tom Cruises nye kæreste, Katie Holmes. Den 26-årige skuespiller blev i London for at promovere sin nye film Batman Begins, mens Cruise tog til Japan for at sælge sin nye film The War of The Worlds.

Det 20. århundredes største danske sportsmand er død

I stedet for Katie fulgtes Tom Cruise med sin 11-årige medskuespiller i filmen, Dakota Fanning, og med instruktør Steven Spielberg. I filmen spiller Dakota datteren til Tom Cruises karakter, og de to så ud til at komme godt ud af det med hinanden.

Selvom Katie Holmes ikke havde haft så travlt med sin nye film, så var det ikke sikkert, at hun havde fået lov til at tage med til Japan. Filmproducenterne bag The War of The Worlds har nemlig bedt Cruise om at forsøge at dæmpe alt opmærksomheden omkring hans nye kæreste. De er bange for, at det stjæler medieomtale fra filmen: “Man kan få så meget opmærksomhed omkring en bestemt sag, at det måske ender med, at filmen ikke får den opmærksomhed, som den fortjener”, har producent Martin Levy fra DreamWorks eftersigende udtalt.

Del din kommentar

Forsiden lige nu