Cruise og Kidman sammen til jul

onsdag d. 10. december 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Tom Cruise og hans ekskone Nicole Kidman skal holde jul sammen i år. De tager til Fijian Island, hvor de vil tilbringe helligdagene sammen med deres to adoptivbørn. Nicole Kidman har også inviteret Toms kæreste, Penelope Cruz, med på juleferien. Det ligner et tegn på, at Nicole virkeligt er ved at komme sig over bruddet med Tom og har indset, at han vil noget seriøst med Penelope.

En af Nicoles veninder siger: “Nu er der gået næsten tre år siden, at de gik fra hinanden, støvet har lagt sig. Det der er tilbage er et ægte bånd, der handler om mere, end blot at være venlige overfor hinanden for børnenes skyld”. Hun siger også: “Tom og Nicole vil aldrig komme til at være sammen igen, men de ønsker begge, at den anden bliver lykkelig og er involveret i opdragelsen af deres børn”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu