Dagens helt

onsdag d. 6. juni 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Han er skuespiller, Oscarvinder og nu også en ægte helt. Efter al sandsynlighed reddede Cuba Gooding Jr. en ung mands liv i Los Angeles forleden dag – og han var ellers bare ude for at hente aftensmad til familien.

Skuespilleren befandt sig uden for en restaurant i Los Angeles, da han hørte skud i nærheden. Kort efter kom en ung mand vaklende, og Gooding Jr. ilede den hårdt sårede mand til hjælp. Han fik fat i nogle håndklæder og forsøgte at standse blodtabet, hvorefter han standsede en forbipasserende politibil og fik tilkaldt hjælp. Han blev på ulykkesstedet indtil den tilkaldte ambulance havde kørt det unge skudoffer på sygehuset.

Del din kommentar

Forsiden lige nu