Dan Brown er ikke tyv

onsdag d. 28. marts 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Dan Browns bestseller DaVinci Mysteriet er ikke et plagiat af bogen Hellligt Blod, Hellig Gral, som to historikere skrev i 1982, har appelretten i London nu endelig slået fast. Michael Baigent og Richard Leigh, som har skrevet den omtalte bog, har dermed for anden gang tabt sagen om ophavsretten til den succesrige roman.

Retten afgjorde nemlig allerede i april sidste år, at DaVinci Mysteriet ikke er en kopi af de to forfatteres bog, men den afgørelse var de ikke tilfredse med, så derfor kom det til en appelsag, som altså nu er afgjort. Dan Brown er hermed endelig frikendt for plagiarisme, og de to forfattere skal dermed selv betale omkostningerne ved de to retssager, en regning der løber op i ca. 3 mio. pund.

Del din kommentar

Forsiden lige nu