Skuespiller bekræfter: -Jeg skal være James Bond igen

onsdag d. 16. august 2017 kl: 13. 13 Af: Louise Bennetzen
Daniel Craig James Bond
Skuespilleren Daniel Craig har fået enorm succes efter sin første James Bond film i 2005 og er den højest betalte James Bond nogensinde. Foto: LUKE MACGREGOR / SCANPIX

Efter sidste film sagde han, at han hellere ville skære håndleddene over, end at komme tilbage som James Bond, men nu lader det til, at han er kommet på andre tanker.

Daniel Craig har hårdnakket påstået, at det endnu ikke var bestemt, om han skulle vende tilbage til det store lærred som James Bond.

Men nu har piben pludseligt fået en anden lyd, da stjernen blev interviewet på The Late Show.

Her bekræftede han, at han kommer tilbage i rollen som 007. Det skriver Daily Mail.

– Ja. Jeg kunne ikke være mere glad, fortalte stjernen tirsdag aften, da værten Stephen Colbert spurgte, om han ville komme tilbage i sin femte James Bond film.

Bliver stjernens sidste James Bond film

Afsløringen er i modsætning til stjernens tidligere udtalelser.

Skuespiller død: Kendt for slagsmål

Efter optagelser til den sidste film Spectre i 2015 sagde Craig, at han hellere ville skære håndleddene over end at spille endnu en James Bond film.

På grund af den skandaløse udtalelse har det være meget usikkert, hvem der skulle tage over efter Craig.

Der har været snak om, at hans efterfølger ville blive Tom Hiddleston, og afsløringen om at Craig kommer tilbage som James Bond kommer helt ud af det blå.

Flere kilder påstår, at Hiddlestons forhold til popstjernen Taylor Swift koblet med hans bizarre tale, da han modtog en Golden Globe, har kostet ham rollen.

Det virker nemlig ikke til, at producenten bag den nye Bond film, Barbara Broccoli, er imponeret over Hiddlestons opførsel.

Craig indrømmede i interviewet tirsdag, at han hele tiden gerne har villet vende tilbage til rollen, men bekræftede også, at den næste Bond film bliver hans sidste.

– Jeg tror det her er den sidste. Jeg vil gerne stoppe på toppen og kan ikke vente med at komme i gang med den næste film, fortalte Craig.

“Jeg vil hellere skære håndledene over”

Daniel har tidligere lavet overskrifter for at sige, at han kun ville lave en ny James Bond film for pengenes skyld og at han hellere ville skære sine håndled over, end at være med i endnu en.

Men skuespilleren, der har haft hovedrollen i de sidste fire Bond film: Casino Royale, Quantum of Solace, Skyfall og Spectre, har indrømmet, at kommentaren var “virkelig åndsvag”.

– Hør, der er ingen grund til, at jeg kommer med en masse undskyldninger, men det var to dage efter, jeg var færdig med at indspille den sidste film, fortalte stjernen dengang og fortsatte:

– Jeg tog direkte hen til et interview og fik spørgsmålet “Vil du lave en ny?” I stedet for at sige noget stilfuldt, kom jeg med et virkelig dumt svar.

Craig, der er den syvende James Bond, insisterede på, at forsinkelsen ikke havde noget med lønnen at gøre trods sin tidligere kommentar, da han til sine fans glæde fortalte, at han meget gerne vil have rollen.

Der er dog ingen tvivl om, at stjernen vil skrabe mere sammen end nogensinde før for rollen, efter sin kæmpe succes fra hans første optræden som James Bond i Casino Royale i 2005.

Craig fik hele 68 millioner kroner for at spile kæmpehittet Skyfall i 2012, hvilket gjorde ham til den bedst betalte 007 agent nogensinde.

Til gengæld var filmen også den første Bond film til at tjene mere end en milliard dollar (6,3 milliarder kroner).

Den enorme succes fra Skyfall gjorde det muligt for Craig at få en aftale, hvor han fik 197 millioner kroner for de næste to film.

Del din kommentar

Forsiden lige nu