Bliver 'snydt' for stor oplevelse

Kronprinsesse Victoria tager alligevel ikke Daniel og børnene med til Eurovisions-finalen i Malmö   

Det er kun få uger siden, Aftonbladet kunne afsløre, at kronprinsesse Victoria og sandsynligvis også prins Daniel samt parrets to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, vil være blandt publikum til Eurovisions-finalen i Malmö lørdag aften.

Nu viser det sig, at det ikke holder stik. Kun kronprinsessen dukker op. 

Det bekræfter hoffet overfor Svensk Damtidning.

En kæmpe skuffelse for Estelle

- Planen er, at kun kronprinsessen deltager, siger hoffets informationschef, Margareta Thorgren, til det svenske medie.

Den nyhed får norsk Se og Hør til at spekulere i, om ikke det er en kæmpe skuffelse for specielt 12-årige prinsesse Estelle.

Hun er nemlig stor fan af de norske tvillinger 'Marcus & Martinus', der repræsenterer Sverige i finalen. 

Årsagen ikke oplyst

Estelle har angiveligt oplevet tvillingerne live flere gange. Senest da de var en del af underholdningen ved fejringen af hendes mors fødselsdag, Victoriadagen, sidste år.

Det fremgår ikke, hvorfor kun Victoria kommer, men et godt bud kan være det høje trusselsniveau omkring finalen, skriver norsk Se og Hør. 

Den svenske kronprinsesse-familie, kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt parrets to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, se her på balkonen på slottet i Stockholm i forbindelse med det danske kongepars nylige statsbesøg i Sverige.

  

Powered by Labrador CMS