Dronning har genvundet kræfterne efter sygdom

fredag d. 30. december 2016 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus

Dronning Silvia er ved at komme til hægterne igen, efter at hun blev indlagt på sygehuset fredag aften.

Julen blev ikke helt så rolig og afslappende, som den svenske kongefamilie måske havde forestillet sig.

Fredag den 23. december blev dronning Silvia indlagt på hospitalet midt under sin fødselsdagsfejring, og juleaften blev også fejret fra sygesengen.

Kongepar fejrer bryllupsdag

Dronning har genvundet kræfterne

Første juledag blev den svenske dronning udskrevet, og nu er hun ved at komme til hægterne igen.

Det skriver Svensk Damtidning, der onsdag har talt med hoffet om det royale familiemedlems helbred.

– Dronningen er hjemme og har genvundet kræfterne. Hun er hjemme og hviler, fortæller hoffets kommunikationschef, Margareta Thorgren, til mediet.

Dronning Silvia fyldte den 23. december 73 år, men fødselsdagen fik en kedelig afslutning, da dronningen fik det dårligt i løbet af aftenen.

Efterfølgende bekræftede kommunikationschefen, at dronningen var blevet indlagt. Hun fortalte, at fødselaren havde været forkølet i længere tid, og at hun i løbet af sin fødselsdag var blevet ramt af en voldsom svimmelhed.

Vendte hjem to dage efter

To dage efter var den svenske dronning dog klar til at vende hjem igen, efter at hun havde fået foretaget en række forskellige undersøgelser.

Dronning Silvia kunne derfor ikke fejre juleaften som planlagt sammen med resten af den royale familie.

Dronningen er gift med kong Carl Gustaf, og tidligere i år kunne det royale par fejre deres 40-års bryllupsdag.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu