DVD-anmeldelse

søndag d. 10. juni 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Billy Costigan er nyansat hos politiet i Boston. Han er også vokset op i et af byens mest barske kvarterer, og derfor er han den perfekte muldvarp, da man skal have standset den irske mafia, som er under ledelse af den karismatiske og dødsensfarlige Frank Costello. Det er langt fra nogen ufarlig opgave, den unge betjent påtager sig, da han går undercover i Costellos organisation, og kun to af cheferne hos politiet kender hans virkelige identitet.

Samtidig er den regelrette politimand Colin Sullivan med i en gruppe, der har til opgave en gang for alle at standse Costellos kriminelle virksomhed i byen. I den forbindelse finder man ud af, at også mafiaen benytter sig af muldvarper, og at en af dem er placeret hos Bostons politi. Ham må Sullivan og kollegerne naturligvis på jagt efter, men hvad ingen ved er, at det er Sullivan selv, der er Costellos muldvarp! Situationen bliver mere og mere farlig for begge muldvarpe, som undervejs i forløbet tvinges til at gøre både det ene og det andet, der i høj grad byder dem imod. Imens nærmer de sig langsomt hinanden, og den endelige konfrontation går naturligvis ikke stille af.

Prins og popstjerne lader sig teste for hiv

The Departed er endnu en fremragende film af mesterinstruktøren Martin Scorsese, som langt om længe blev Oscarbelønnet, hvilket er fuldt fortjent. Det er en forrygende spændingsfilm, som trods længden på over to timer aldrig bliver kedelig så meget som et øjeblik. Den ene overraskende udvikling afløser den anden, og man skal følge godt med for at holde styr på det hele. Filmen foregår naturligvis i et miljø, der er præget af vold, og det har instruktøren som sædvanlig ingen skrupler ved at vise, men alligevel bliver det aldrig for meget, og man sidder ikke tilbage med en fornemmelse af, at der på nogen måde er tale om vold for voldens egen skyld.

5 sexstillinger du ikke har set eller prøvet før

Scorsese arbejder som sædvanlig sammen med nogle af Hollywoods allerstørste skuespillere, og det er en ren fryd af se Leonardo Di Caprio som den barske Billy Costigan, der påtager sig det farlige job at gå undercover i forbryderorganisationen. Han spiller fremragende, og det samme gør Matt Damon, der for en gangs skyld spiller den lidt usædvanlige rolle som ærkeskurken Sullivan. Ham plejer vi jo ellers at se i pæne, sympatiske roller, men her er han meget langt fra at være sympatisk. Alligevel er han uhyggeligt overbevisende, og det beviser jo bare, hvor stort et talent han i virkeligheden er som skuespiller. Også Martin Sheen, Mark Wahlberg, Alec Baldwin og Jack Nicholson yder fremragende præstationer i dette mesterstykke af en film, som absolut kan anbefales, også hvis man ikke er udpræget fan af instruktøren eller nogen af de nævnte skuespillere. Det er man helt sikkert, når man har set filmen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu