DVD-anmeldelse

torsdag d. 26. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Den østrigske ærkehertuginde Maria Antonia er bare 14 år, da hun sendes til Frankrig for at blive gift med tronfølgeren, Louis Auguste. Det er så afgjort et politisk fornuftsparti, og Marie Antoinette, som hun nu skal kaldes, er hadet allerede fra begyndelsen i sit nye hjemland, blot fordi hun er østriger. Skønt hun er både kvik og ivrig efter at behage, er det svært for hende at gebærde sig ved det stive, fjendtlige hof i Versailles, hvor alle sladrer og bagtaler den unge Dauphine.

Hun kæmper for at tilpasse sig folks forventninger til hende, samtidig med at hendes mor, Østrigs kejserinde, konstant overdænger hende med moderlige formaninger, dels i breve, dels via sin ambassadør, som altid synes at have noget at bebrejde hende. &Aelig;gtemanden, den lidt sløve Louis, virker ikke synderligt interesseret i sin unge hustru, som snart begynder at kede sig bravt. Nærmest trodsigt kaster hun sig derfor ud i et liv fuldt af fester, fornøjelser og overfladisk glamour, som til sidst får fatale følger, ikke blot for hende selv, men for hele det franske monarki.

Madonna beskylder kvinder for at give sejren til Trump

Sophia Coppolas film om Frankrigs vel nok mest berygtede dronning er et overflødighedshorn af flotte kostumer og prangende omgivelser, og 24-årige Kirsten Dunst yder en formidabel præstation i den altdominerende hovedrolle. Det er hende, der nærmest egenhændigt bærer hele denne flotte film, og skal man kritisere noget, så er det, at handlingen nærmest går en smule tabt midt i alle de flotte kostumer og overvældende omgivelser. Der er fart over feltet, når Marie Antoinette fester igennem, og pragtfuldt ser det ud. Men det gør altså, at handlingen virker episodisk og nærmest tilfældig.

Swinger-Ole gift: Nu fik han sin Gitte!

Marianne Faithfull er rigtig god i rollen som den østrigske kejserinde, Maria Teresia, der konstant overøser datteren med moderlige formaninger om både det ene og det andet, men de øvrige skuespillere lægger man ikke meget mærke til midt i den flotte scenografi. Man kan dog ikke lade være med at spekulere på, om det måske netop er meningen med filmen: At den SKAL være præcis så overfladisk og flagrende, som Marie Antoinette havde ry for at være det i sin samtid. Bragende flot er filmen i hvert fald, og man får lyst til at vide mere om historien bag den glittede overflade.

Del din kommentar

Forsiden lige nu