Dyreglad tv-darling sender bøn: Stop dum elefant-trend

lørdag d. 7. januar 2017 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus

"Vild med dans"-værtinden Sarah Grünewald beder turister om at holde sig fra at ride på elefanter i udlandet.

Bidende vinterkulde har ramt Danmark.

Og det får mange danskere til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg.

Men hvis du er på vej ind i et fly til Asien, så tænk dig lige om, før du benytter dig af eksotiske “turistfælder” som at ride på elefanter.

Sådan lyder den kontante besked fra tv-værtinden Sarah Grünewald i et nyt opslag på det sociale medie Instagram.

– Vil I for Guds skyld ikke godt holde jer fra ryggen af de stakkels elefanter, skriver “Vild med dans”-værtinden.

Hun er netop selv vendt hjem fra en ferie til Thailand i december.

Vild med dans-værts femte sæson bliver måske nemmeste

Grünewald har selv konfronteret turister

I opslaget beskriver den 32-årige tv-darling, hvordan hun selv har konfronteret turister, der var på vej op på ryggen af en elefant under en tidligere rejse til Sri Lanka.

Og det er der én bestemt grund til.

– Kigger man godt efter i stedet for at lukke øjnene, kan de fleste sagtens se, at de ridder på et dyr, der har kæder, sår eller andre tydelige beviser på dårligdom, skriver den dyreglade tv-vært.

Og selv om det også for Sarah Grünewald var en grænseoverskridende oplevelse at konfrontere turisterne med deres handlinger, så opfordrer hun alligevel andre til at gøre det samme.

– Vi kan virkelig gøre en stor forskel – ikke kun ved at lade være, men også ved at sprede budskabet, når vi rejser, lyder det fra tv-darlingen.

Læs hele Sarah Grünewalds Instagram-opslag her:

Det er vinter, det er koldt herhjemme og trangen til at rejse til de varme lande har for længst meldt sig, og flere heldige mennesker er allerede afsted eller skal det lige om lidt….. Vil i for Guds skyld ikke godt holde jer fra ryggen af de stakkels elefanter! Jeg stoppede turisterne sidst jeg så dette her ske på Sri Lanka. Det var grænseoverskridende og jeg var nervøs, men jeg var rasende da jeg så det og jeg måtte prøve at få svar….blev nød til at vide om de holdte af elefanterne, eller om de var ligeglade med dyret og bare gerne ville have et mægtigt billede til "happy hollidays" albummet! "-Do you like elephants" – Yes very much!" But Then, why are you Up there"??? Turisterne forstod mig, det gav stof til eftertanke og de blev direkte flove og meget berørte af det!!!! Heldigvis!! Kigger man godt efter istedet for at lukke øjnene kan de fleste sagtens se, at de ridder på et dyr der har kæder, sår, eller andre tydelige beviser på dårligdom! Vi kan virkelig gøre en stor forskel- ikke kun ved at lade vær' men også ved at sprede budskabet når vi rejser! ❤️ Nogen vil komme med argumenter som"min elefant havde det godt" eller " den havde ingen sår og virkede glad"…Det kan du umuligt vide, men selv hvis dette var tilfældet, er det stadig en trend der skal stoppes, så det ikke længere er en mulighed. Så længe det findes, findes der også kun meget få elefanter, som den du talte med, i det flotte fangeskab!!! -og ja, jeg spiser kød og går i læder sko…. det gør hverken situationen værre eller bedre. Det gør måske mig dobbelt moralsk… og jeg vil hellere være dobbelt moralsk end ingen morale ha'! #justlikethat🐘❤️🐘🌴 #freetheanimals #elephantrescue #stopridingelephants #deersqudasåsøde

A photo posted by Sarah Grünewald (@sarahgrunewaldcph) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu