Sangerinde blev gift i hemmelighed: -Mit hjerte er knust

onsdag d. 17. maj 2017 kl: 16. 00 Af: Ritzau Fokus
elle king
Sangerinden Elle King blev sidste år gift i al hemmelighed, men nu går hun og manden fra hinanden. Foto: Phil McCarten/Scanpix (Arkivfoto)

Sangerinden Elle King blev sidste år gift i al hemmelighed, men nu går hun og manden fra hinanden.

Kærligheden var tydelig, da den amerikanske sangerinde Elle King sidste år afslørede, at hun var blevet forlovet med kæresten, Andrew Ferguson.

Allerede få dage efter at kæresten gik på knæ og gav “America’s Sweetheart”-sangerinden en ring på fingeren, giftede parret sig i al hemmelighed.

Det fortæller “Ex’s & Oh’s”-sangerinden nu på det sociale medie Instagram.

Det nygifte par formåede at gå stille med dørene, og hverken pressen eller sangerindens fans kendte til parrets første bryllupsceremoni.

Planlagde nyt stort bryllup i år

Elle King og Andrew Ferguson havde planlagt en ny, storstilet bryllupsceremoni i april i år, men parret nåede aldrig at give hinanden deres ja for anden gang.

Den hurtigvoksende kærlighed holdt ikke, og parret har nu besluttet at gå hver til sit. Det afslører Elle King på sin Instagram-profil.

– Vi blev gift i hemmelighed tre uger efter, at vi mødtes den 2. februar 2016. Det var og vil for altid være en af de lykkeligste dage i mit liv, skriver hun til et billede af hende selv og gemalen.

– Dette foto blev taget i dag den 15. maj 2017. En måned efter hvad der skulle have været vores store bryllupsceremoni. Mit hjerte er knust. Min sjæl gør ondt. Jeg er fortabt, skriver Elle King til billedet.

Andrew Ferguson gik ned på knæ og gav “America’s Sweetheart”-sangerinden en ring på fingeren bare få uger, efter at parret havde mødt hinanden i en hotellobby i London.

– Han er mit livs største kærlighed. Han er min bedste ven. Mens vi skilles og forsøger at finde fodfæste i livet er alt, jeg kan håbe på for os, at vi begge finder glæden inden i os selv. Jeg elsker dig, skriver Elle King yderligere til billedet.

Faldt pladask for hinanden

Elle King har ifølge Page Six tidligere fortalt, at de to turtelduer faldt pladask for hinanden, og siden gik det stærkt for parret.

– Vi hang ud hele nattet. Det var min sidste dag i London, og han sagde “Du kan ikke tage hjem”. Og jeg tog ikke med mit fly, og jeg blev i London. To dage senere sagde han sit job op og flyttede til USA, sagde hun i tv-programmet “Say Yes to the Dress” i marts.

Den 27-årige sangerinde var nomineret til den prestigefulde Grammy Awards sidste år i kategorierne “bedste rockoptræden” og “bedste rocksang”.

Se Elle Kings opdatering her:

We secretly got married 3 weeks after we met on 2/14/2016. It was and will forever be, one of the happiest days of my life. This photo was taken today, 5/15/2017. A month after what should have been our big wedding ceremony. My heart is broken. My soul aches. I am lost. He is the greatest love of my life. He is my best friend. As we separate, and attempt to find our footing through life, all I can hope for us is that we both find happiness within ourselves. I love you. You'll always have my heart. You'll always be my first husband. • • • Please be respectful of our emotions and our space during this time. Everybody thought I lost my mind and I did. So, be kind.

A post shared by Elle King (@elleking) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu