Elton og George er uvenner

søndag d. 19. december 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

George Michael er meget sur, fordi Elton John har kommenteret hans privatliv i de engelske medier. Her sagde Elton: “George befinder sig et mærkeligt sted i sit liv. Det virker som om, at han er dybt ulykkelig og det kan man også mærke, når man lytter til hans seneste album. Det eneste råd jeg kan give ham er: George gå lidt mere ud!”.

Denne kommentar faldt ikke i god jord hos George og han gav igen med følgende svada: “Elton ved meget lidt om George Michael og det er et faktum. I modsætning til hvad folk tror, har vi stort set ikke talt sammen i løbet af de sidste ti år. Jeg har altid været klar over at Elton og hans venner er de mest effektive rygtespredere i byen. Alt hvad Elton ved om mig, har han fra rygter i det homoseksuelle miljø”, understreger han.

Del din kommentar

Forsiden lige nu