Eminem vil have Neverland

søndag d. 15. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Eminem har fortalt, at han har fået nok af den kolde vinter i Detroit. I stedet kunne han godt tænke sig at flytte til Californien, som han også tror, vil være et bedre sted for datteren Hailie at vokse op. Derfor vil han nu forsøge, at overtale Michael Jackson til at sælge ham Neverland Ranch, der ligger i Santa Barbara.

Eminems tilbud kunne være løsningen på Michael Jacksons økonomiske problemer. Popkongen skal betale et lån på 70 millioner dollars tilbage inden tirsdag og han har endnu ikke skaffet pengene. Hvis ikke han kan betale, så går han konkurs. Salget af Neverland Ranch er derfor en oplagt mulighed for hurtigt at tjene nogle penge. Jackson har også tidligere udtalt, at han aldrig vil bo på ranchen igen, efter at politiet ransagede ejendommen i november sidste år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu