En tredje “Toy Story”

mandag d. 29. marts 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Disney overvejer at lave en tredje film om sherif Woody, Buzz Lightyear og Potato Head. De havde stor succes med både “Toy Story” fra 1995 og “Toy Story 2” fra 1999, men siden da har forholdet mellem Disney, som distribuerede filmene og Pixar, der producerede dem, ikke været så godt. Derfor overvejer Disney nu at lave en tredje film på egen hånd.

Disney har overvejet at nøjes med at lave en efterfølgende videofilm, ligesom den til “The Lion King”, der udkom tidligere i år. Den endelige afgørelse er endnu ikke taget, men lige nu hælder de mest til at lave en rigtig biograffilm. Disney begrunder dette med at “filmen fortjener en biograflancering. Buzz og Woody er to af de mest elskede karakterer i den sidste generation af vores film”, så mon ikke det ender med, at de skøre figurer endnu engang vil kunne opleves i biograferne?

Del din kommentar

Forsiden lige nu