Farrell for sexet

onsdag d. 23. juni 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Colin Farrells nye film er alt for sexet, og er derfor blevet voldsomt redigeret. A Home At The End Of The World er et trekantsdrama, hvor Colin spiller biseksuel. Han viser sig nøgen flere steder i filmen, og efter publikums reaktioner har man derfor klippet en del af dette væk. Man mener simpelthen at Colin Farrell er så veludstyret, at man skulle tro det var løgn, og det gjorde, at publikum kom med nogle stærke reaktioner på nøgenscenerne.

Under nogle testvisninger kunne man høre gisp fra publikum der ikke kunne få vejret, når Colin viste sig i sin fulde pragt. Mændene vidste ikke rigtig hvordan de skulle reagere, mens kvinder bare sad og måbede. “Det var et syn for guder. Det var svært at koncentrere sig om filmens handling,” udtaler en kvinde fra test publikummet. Mange af nøgenscenerne er altså nu klippet væk, men de er ikke helt gået tabt, for man kan få lov til at nyde de fraklippede scener, når filmen udkommer på dvd.

Del din kommentar

Forsiden lige nu