Frataget pas igen

torsdag d. 8. januar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Michael Jackson har igen måtte aflevere sit pas til de amerikanske myndigheder. Han havde ellers fået det udleveret for at kunne rejse til England, men da han aflyste turen, så måtte han også af med passet igen. En talsmand for politiet bekræfter inddragelsen: “Ja, Santa Barbaras myndigheder er igen i besiddelse af passet”, fortæller han.

Samtidig har de amerikanske medier nu ansat en advokat, der skal skaffe dem adgang til de dokumenter, der omhandler ransagningen af Jacksons hjem. De papirer, som medierne gerne vil have lov til at læse, er ransagningsordren, en skriftlig begrundelse for ransagningen og en liste over de genstande, der blev beslaglagt. Det var meningen, at dokumenterne skulle være blevet offentliggjort den 31. december, men det skete ikke og derfor forsøger medierne nu af lovens vej at skaffe sig adgang til dem.

Del din kommentar

Forsiden lige nu