Sorgramt Geggo kan stadig ikke sove ordentligt

tirsdag d. 13. december 2016 kl: 7. 22 Af: Ritzau Fokus

Stephanie Christiansen er ramt af sorg efter sin mormors død, og hun sover stadig ikke ordentligt om natten.

I slutningen af november blev “Familien fra Bryggen”-stjernen Stephanie “Geggo” Christiansen ramt af en stor sorg, og det har forstyrret hendes nattesøvn lige siden.

Den 21. november mistede hun nemlig sin mormor, Ann Patricia Christiansen, bedre kendt som Mopper.

Didde frygtede hun havde en blodprop

Hårdt slag for hele familien

Det har været et hårdt slag for hele familien, og nu fortæller Geggo i et blogindlæg om den svære tid efter dødsfaldet.

– Som de fleste af jer nok har læst, så gik min elskede mormor bort for nogle uger siden – vel og mærke to dage efter, at vi var flyttet. Så det satte naturligvis lige hele projektet på standby, skriver Stephanie Christiansen på bloggen geggosverden.dk.

– Jeg fungerer stadig ikke helt efter bogen, jeg er helt knust og kan stadig ikke sove ordentligt om natten, fortsætter hun.

Flyttet i hus

Bryggen-stjernen og kæresten, Cengiz Salvarli, er netop flyttet i hus sammen med deres lille datter, Alba Ann Salvarli, der har fået sit mellemnavn efter Mopper.

I indlægget skriver Geggo om den kommende indretning af huset, som blev sat på pause for en kort bemærkning, og hun giver samtidig udtryk for, at hun forsøger at se fremad på trods af sorgen.

– Livet er ganske ok, og man må få det bedste ud af det, selv om man er ramt af sorg, skriver hun på bloggen.

Linse oplyste om Moppers død

Det var Geggos mor, Linse Kessler, der oplyste om Moppers død ved at dele et billede af hendes hånd i sin på Facebook.

Efterfølgende har over 200.000 brugere på de sociale medier reageret på den folkekære tv-personligheds død, og det væltede efterfølgende ind med kondolencer fra realityseriens mange fans.

Allerede i september oplyste Linse Kessler under et pressemøde, at Mopper, der var kendt for sin bramfrie facon og sin selvironi, var alvorligt syg.

Læs hele Geggos indlæg her:

Tjuhej hvor det går

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu