Gravid kvinde alvorligt forbrændt af iPhone 7

torsdag d. 17. november 2016 kl: 16. 00 Af: Louise Bennetzen

En gravid kvinde faldt i søvn oven på hendes iPhone 7. Da hun vågnede næste morgen, var hele hendes arm forbrændt.

En kvinde fra Sydney påstår, at hun har fået alvorlige forbrændinger efter at have faldet i søvn oven på sin iPhone 7. Telefonen var i gang med at oplade, da hun faldt i søvn med armen oven på den. Det skriver det australske medie Sydney Morning Herald.

I et Facebookopslag har kvinden, Melanie Tan Pelaez, advaret andre om at holde telefonen langt væk fra deres seng. Sammen med advarslen har hun lagt et billede op af sin forbrændte arm.

– Jeg har for nyligt købt en iPhone 7 og faldt ved en fejl i søvn med min arm på min iPhone, mens den opladede. Jeg blev vækket af en pludselig smerte, en sovende arm, følelsesløshed og stakåndethed, skriver hun i opslaget og fortsætter:

– Jeg har haft en iPhone siden starten og har aldrig haft et problem eller bekymring. Så det er virkelig uhyggeligt og skuffende, at noget som det her er sket og kan ske for andre. Vær sød at være forsigtige.

Vågnede op i smerte

Heldigvis lader det ikke til, at hun har lidt andre skader af telefonen. Melanie, der er 15 uger gravid, har fortalt Farifax Media, at hun faldt i søvn i gang med at se film på sin mobil sidste måned og vågnede op i smerte. Til at starte med var hun ikke sikker på, hvad der havde forårsaget skaden.

– Jeg vågnede op med en prikken fra toppen til det nederste af min arm. Jeg troede der var noget galt med mig, siger hun.
Apple-medarbejdere i vantro

Melanie tog på hospitalet, hvor de tog flere test af hendes hjerte og blod. Lægerne sagde, at hun var blevet forbrændt af et fremmede objekt og rådede hende til at tjekke sin seng for at se, hvad der havde forårsaget det. Hun og hendes mand matchede herefter mærkerne på hendes arm med hendes telefon og oplader.

Tog telefonen med i en Apple-butik

Det fik Melanie til at tage telefonen med ned i en Apple butik.

– Deres første reaktion var “der er ingen måde, telefonen kunne have gjort det der mod dig”, fortæller hun.

Som dagene gik uden nogen reaktion fra Apple, blev smerterne fra Melanies arm værre og værre og mærkerne tydeligere. Efter at have kontaktet Apples øverste team gennem deres hjemmeside, blev Melanies telefon sendt til USA for at blive testet.

Hylesjove billeder: Hvad sker der når du spørger den forkerte mand om hjælp?

Melanie blev ved med at se sin læge og en plastikkirurg for at behandle arrene. Imens gik der tre uger uden lyd fra Apple. Da hun til sidst sendte dem en email, fik hun at vide, at efterforskningen ikke var færdig.

– Jeg tænkte, det var latterligt. Jeg var virkelig frustreret over, at jeg ikke fik noget svar fra Apple, siger Melanie.

Advarsel til familie blev til nyheder

Det var på det tidspunkt, at hun bestemte sig for at skrive Facebook-indlægget, der senere er blevet delt flere hundrede gange, som en advarsel til familie og venner. Hun havde ikke forventet, at det ville blive spredt så meget.

Efter flere medier lagde mærke til historien, kom Apple tilbage for at høre, hvordan hun havde det, men de kunne stadigvæk ikke komme med nogle svar.

– Jeg synes virkelig det er dårligt. Specielt når man tænker på, at milliarder af mennesker bruger iPhones. Tre uger må være nok til at undersøge en bestemt iPhone, siger Melanie.

Apple har tilbudt Melanie en ny telefon, men hun har nægtet at tage imod den.

Apple har advaret brugerne

Selvom det ikke er smart at sove med en telefon, der oplader, forventer ingen brugere, at telefonen vil blive så varm, at den brænder dem. Men alligevel har Apple eksplicit frarådet dette i deres brugerguide.

– Brug almen fornuft for at undgå situationer, hvor din hud er i kontakt med en enhed eller dens oplader, når den er i gang eller sat til strøm igennem længere tid, står der i guiden som fortsætter:

– Undgå for eksempel at sove på en enhed eller oplader, eller at ligge dem under et tæppe, pude eller din krop, når de er sat til strøm.

iPhones og andre smartphones vil slukke automatisk, hvis de overopheder på grund af tildækning, udsættelse for direkte sollys eller andre varmekilder.

Grinende sol i Teletubbies: Sådan ser hun ud i dag

Hvis iPhonen er skyld i Melanies forbrænding, er det stadig ikke klart om det skyldes en fejl eller andre faktorer.

Apple er endnu ikke kommet med en officiel udtalelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu